På havnerundfart med Lillebjørn – Torsdag 4. august 16-17

DKK 135,00

START OG SLUT VED: Kulholmsvej 2. Kl. 16.00 – 17.00

Det gode skib fra 1930’erne tager jer med på en Havnerundfart, der giver jer oplevelsen af at se Havnen indefra og Randers By og lidt af naturen udefra.

Havnerundfarten starter med en kort fortælling om Randers Havn, der er Danmarks eneste flodhavn. Vi letter herefter anker og sejler gennem nordbassinet og ser Kornkajen, Dronningekajen og Kulkajen.

Efter en tur omkring pieren sejler vi gennem sydbassinet og ser Gødningskajen, Tronholmkajen, Energikajen og Randers Bro.

På vej tilbage til Lillebjørns anløbsbro sejler vi forbi det gamle fiskerleje i Randers, Dronningborg Bredning og Havekolonien Venezuela.

Der serveres 1 øl el. 1 glas vin eller vand. Skibet er overdækket.

 

12 på lager

Kategori:

Beskrivelse

Praktiske informationer:
Kapacitet: 12 personer

Aflysning
I tilfælde af aflysning på grund af fx. Corona-restriktioner refunderes billetterne eller kan stå som til gode.

Afbestilling
kan kun ske med refundering af billetter op til 8 dage før afgang. Gebyr på kr. 30,- fratrækkes tilbagebetalingen.

Parkering.
Det er muligt at parkere i P-Huset.

Billet
Den kvittering du modtager på mail efter køb gælder som billet og skal medbringes på dagen.