Natur
i og omkring Randers
Trækstien
Langs Gudenåen løber Trækstien, som er en vandresti. Trækstien er i alt 80 kilometer lang og løber fra Silkeborg til Randers. Her kan du opleve et rigt fugleliv i de smukke enge og græssende dyr i et landskab af marker og skove, der åbner sig mere og mere, indtil Gudenåen bliver til Randers Fjord. Trækstien ender og begynder (afhængigt af startmål) ved Tørvebryggen i Randers. Stien er sikret ved naturfredning, og hele strækningen er åben for gående.
Trækstien kaldes også Pramdragerstien, da man kan gå i fodsporet af 1800-tallets Pramdragere. Trækstien er skabt for heste og Pramdragere, der trak pramme med varer mellem Silkeborg og Randers. I mange hundrede år var Gudenåen den vigtigste transportvej fra Randers til det indre Jylland. Prammene var lastet med op til 25 tons papir, mursten, tørv, kalk, tov eller lignende.
Mod strømmen på vejen ind i Jylland blev kågene/prammene trukket af lejemænd, pramdragere eller heste, der gik ved bredden. Pramdragerne trak prammene med liner over skulderen. Med strømmen hjalp vandet og vinden transporten afsted. For at styre kågen og give ekstra fart brugte pramkarlene lange stager.
Brugen af pramme voksede kraftigt midt i 1800-tallet. Men i slutningen af århundredet blev Gudenåens kåge overhalet af jernbanens udbredelse. Pramfarten fortsatte dog til 1920. I dag er det især turistsejlads med kanoer, der skaber trafik på åen.
BEMÆRK!
Det er muligt at cykle på dele af stien ad cykelrute 29. Stien ligger mange steder tæt ved åen, og nogle strækninger kan i perioder være lukket på grund af oversvømmelse. Da stien mange steder forløber gennem marker i drift, sker der ofte forandringer på stien f. eks. ophør af græsning, så græsset bliver meget højt. Vandrestien kan variere mellem trampe- og natursti, træ-sti og grusvej. Den kan være meget våd, hvilket til tider gør den svært tilgængelig på nogle strækninger.
Det er ikke tilladt at medbringe hund på stien.
Det højeste punkt i Randers
Lysnet er 131 meter over havets overflade. På toppen er der udsigtspunkt, hvor du kan nyde det smukke landskab omgivet af dybe, naturskønne dale og enge. Heroppe har du også udsyn til Lilleåen, som er en del af Gudenåsystemet. Du kan gå på opdagelse og udforske de mange forskellige typer ler, som er blevet dannet for 45-55 millioner år siden. Lysnet er blevet udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde. Bakken er en morænebakke, som er dannet af plastisk ler, som er blevet skubbet op af isen under Istiden. Tidligere er der blevet indvundet ler på stedet, men området blev fredet i 1951. I 2017 rejste Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for Lysnet, da stedet gemmer på spændende naturtyper såsom gamle græsningsoverdrev, oprindelige løvskove og uregulerede vandløb i dalene. Derudover er Lysnet kendt for sine mange orkideer, som springer ud og blomstrer smukt i maj og juni. I løbet af sommeren kan du opleve forskellige arter af guldsmede og sommerfugle. Blandt andet måne-vandnymfe, spættet bredpande og okkergul pletvinge.
Randers Fjord
Fjorden strækker sig lige fra Randers Midtby til Kattegat 30 km længere mod nordøst, hvor. Strandenge, store gårde, rørskove, landsbyerne som kaldes de nedre byer og ikke mindst det rige fugleliv, herunder fuglereservatet karakteriserer fjorden. Ved flodmundingen ligger det største østjyske vadehav.
Lodsstien
Lodsstien løber langs Randers Fjord og er en cirka 31 kilometer lang vandresti. Stien ligger mellem Udbyhøj og Randers og giver dig dermed mulighed for at gå i lodsernes fodspor. I gamle dage, når de skulle tilbage til deres lodsstation efter at have lodset et skib gennem fjorden, var de nødt til at gå. Senere hen da cyklen blev opfundet, begyndte de at cykle i stedet. Oprindeligt løb stien lige nedenfor de bløde, grønne bakker, som er de gamle kystskrænter fra stenalderen. Fjorden er i de sidste århundrede blevet væsentlig smallere på grund af inddæmninger. Det vil sige vandreruten ikke følger det oprindelige forløb, dog er den så tæt på fjorden som muligt.
De cirka 18 kilometer, der løber fra Mellerup til Randers Havn er en naturoplevelse fyldt med smuk natur og et rigt dyreliv. Turen fra Mellerup følger Fjorden er godt stykke og leder derefter op til området omkring Støvringgård, som er et smukt naturområde. Her man også med fordel nyde sin madpakke i skønne omgivelser. Stien går herefter gennem et dejligt skovområde og senere ned til de gamle marine kystskrænter. Herefter leder ruten tilbage til Fjorden gennem en hyggelig lystbådehavn, inden de slutter ved Randers Havn.
Ruten er delt op i to etaper, nord og syd for Voer Færgested, hvor man krydser Randers Fjord med den lille færge, Ragna. Den nordlige del af ruten går langs østsiden af fjorden, og den sydlige del langs vestsiden af fjorden.
Fussingø Slot og Fussingø Skov
Fussingø Slot er et gammelt gods helt tilbage fra 1540. Indtil 1945 var slottet privatejet. I dag er slottet ejet af den danske stat. Slottet har kun åbent for offentligheden i forbindelse med arrangementer og udstillinger. Dog kan der bookes grupperundvisninger for 10-15 personer. Der afholdes løbende udstillinger, guidede ture og øvrige arrangementer på slottet.
Slotsparken er åben for offentligheden året rundt, og i Fussingø Skov er der gode muligheder for vandreture. Nyd fx den meget smukke udsigt fra Thomasbakke eller se Fussing Vandmølle. Ved Fussing Sø er der endvidere en mindre, offentlig badeplads med gode bademuligheder. Samtidig er der en fin græsplæne ved Søen med bænke, borde, drikkevand og toiletter (kun i sommerhalvåret), hvilket indbyder til en hyggelig dag med venner og familie.
Fussingø Skov e et skønt område med kuperet terræn. Skovene i Fussingø består af Indskovene og Udskovene, som ligger på et bakket terræn. Disse skovarealer formodes altid at have været skovområde, hvilket betyder, at de er gamle smukke træer at se. Trods det kuperede terræn er der vandrestier at følge, hvilket skulle gøre udflugter lidt lettere. I skoven er der tilkendegivet forskellige ruter, man kan følge, med gule mærker på træerne. Ønsker man at prøve kræfter med at overnatte i det fri, er der en primitiv overnatningsplads til fri afbenyttelse. Ved Nørreåen er det muligt at fiske.
Justesens Plæne
Der hvor Justesens Plæne og pavillonen ved den blå bro logger i dag blev der i 1906 opført en restaurant (Søpavillonen) med tilhørende bådhuse. Søpavillonen ved Gudenåen i Randers har været et yndet udflugtsmål når randrusianerne skulle nyde et godt måltid mad og samtidig få en svingom. Stedet var gennem årene kendt som et meget fint dansested.
Præcist hvornår Søpavillonen blev opført vides ikke, men i 1906 lod restauratør Nielsen, ifølge en notits i avisen, opføre en pavillon som supplement til det øvrige. Der eksisterede nemlig allerede en lille rund pavillon ud over vandet og den ny blev bygget ved siden af denne og kom til at hvile på nedrammede pæle. Under huset blev indrettet 10 bådehuse.
Søpavillonens bygninger blev overtaget af Randers Svineslagteri. Hvornår det skete har ikke været til at få klarhed over, men i 1949 blev bygningerne, der stod ud over vandet, revet ned. Det skete i forbindelse med at Randers Kommune havde planer om at anlægge en promenade langs Gudenåen. Kommunen accepterede at betale 3000,- kr. mod til gengæld at få de ca. 320 m2 de havde behov for til den projekterede Gudenåsti. Parterne enedes om denne aftale og kun Søpavillonens hovedbygning stod tilbage og blev administrationsbygning for slagteriet. Hovedbygningen blev nedrevet omkring 1970.
Den blå bro er den gamle jernbanebro. Broen bruges i dag af cyklister og fodgængere. Toget kører nu over en nyere bro længere mod vest.
I dag bruges Justesens Plæne til rekreative formål bl.a. sidste skoledag, koncerter, sportsarrangementer mm.
I den vestlige del af Justesens Plæne ved Randers Regnskov blev der i 2007 etableret en genbank for frugttræer til sikring af bevarelsen af gamle danske sorter. Projektet er et samarbejde mellem Randers Kommune, Københavns Universitet og Randers Regnskov.
Få tilbud på rådgivning
Kontakt direktør Anne-Mette Knattrup på 2323 228 eller amk@goranders.dk. Du kan også bede om et møde her.
Historier om besøg i Randers
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.