Henrik Pontoppidan var en berømt, dansk forfatter, som primært skrev romaner. Hans meste kendte værker er ”Lykke-Peer”, ”De Dødes Rige” og ”Det Forjættede Land”.
Han er født i Fredericia i 1857. I 1863 flyttede hele familien Pontoppidan, som var et sum på 18 mennesker, til Randers. Her havde den meget høje og strenge fader, Dines Pontoppidan, fået et embede ved Sct. Mortens Kirke. Familien flyttede ind i en stor præstebolig i Brødregade med 20 værelser i to etager og en gård med udhuse og stalde.
Henrik Pontoppidan blev i 1866 optaget som elev på Randers Lærde Skole. Her blev han medstifter af skoleforeningen, Valhal. I dag, på Randers Lokalhistoriske Arkiv, ligger deres protokol fra 1872-1875. Den er netop blevet konserveret, da den er blevet vurderet til at være af unik, national betydning.
I 1933 blev Henrik Pontoppidan æresborger i Randers. Da han fik overrakt borgerbrevet af borgmesteren, sagde han blandt andet i sin takketale: ”Under al min Omflakken i de forskelligste Livsforhold vendte mine Tanker altid tilbage til Barndomsbyen ved Gudenåen, som blev det faste Punkt i min Tilværelse, min Ankerplads. ” Og afslutningsvis: ”så knytter jeg dertil de varmeste Ønsker for Randers, at den skønne By stadig må hævde sit gamle Ry som Kronjydens Hovedstad, og hele Gudenådalens skatkammer”.
I 1977 modtog Henrik Pontoppidan Nobelprisen i litteratur for ‘Hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark’. Han repræsenterede nemlig den periode i dansk litteraturhistorie, som vi kalder for ’Det Moderne Gennembrud’, hvilket er kendetegnet ved realistiske beskrivelser af fattigdom og klasseforskel. Dog måtte Pontoppidan dele prisen med Karl Gjellerup, som faktisk endte i glemmebogen. Hvordan Henrik Pontoppidan havde det med Gjellerup vides ikke, men han har skrevet en beskrivelse af ham i erindringsværket, “Arv og gæld”. Her skrev han: ”… og den lille vissenpind Karl Gjellerup, radmager og ilter som en springgås”.
I bogen ”Henrik Pontoppidan som ung” kan man læse om Henriks barndom og oplevelser i Randers. Her fortæller han om sit barndomshjem, præsteboligen, i Brødregade. Der var 16 børn i Pontoppidan familien, og præstegården fungerede som en hel lille virksomhed med gårdskarle, stue-, barne- og kokkepige.
I Randers midtby er der opført en buste som monument over en af nationens store kulturpersonligheder med tilknytning til byen. Den står ved Helligåndshuset ved Erik Menveds Plads, hvor han bliver holdt ved selskab af Steen Steensen Blicher-busten. Derudover er der en gade i Randers til minde om hele Pontoppidan-familien, nemlig kaldet Pontoppidans Gade.
