På Slotspladsen lå Gråbrødre Kloster i middelalderen; klostret blev overtaget af Kong Christian den 3. efter reformationen. Han lavede det om til Dronningborg Slot, og pladsen beholdt sit navn efter slottet, selvom det er over 300 år siden, det blev revet ned.
Derudover findes kunstværket ”Et Randersspil” på Slotspladsen. Kunstværket er et ”kuglespil”, der symboliserer den præhistoriske dynamik i forholdet mellem Randers og omverdenen. De 13 kugler er ”trillet” ind i bymidten ad de 13 landeveje, der leder til byen.
7 stålplader er spredt over pladsen, og de afspejler himlen ligesom Gudenåens vandspejl, ligeledes med de 9 træer fuldendes værkets gennemgående talsymbolik: 7-9-13.
I dag er Slotspladsen rammen om handel, udendørs cafémiljø, legeplads og underholdning.