God mad
– og hyggelig stemning
Har I tænkt over, hvor meget vi egentlig taler om mad og restaurantbesøg, når vi taler med venner og bekendt om ferieoplevelserne? Der er mange gode ting ved Randers. Men èn af dem er, at vi har ingen turistfælder. Her blander områdets gæster sig helt naturligt med de indfødte. Det giver en ægte og god oplevelse, når man hører den lokale dialekt fra bordet ved siden af.
Her byder vi på alt lige fra moderne Brasserie, der ligger i forbindelse med byens historiske Hotel Randers, eller krostemning med franskinspireret gourmetmad på Fladbro Kro. Vi kan også anbefale traditionelt dansk smørrebrød hos Special Smørrebrød, der ligger i byens ældste hus, Påskesønnernes Gård. Og så er der det helt moderne og hippe Bolværket, hvor det summer af liv både indendørs og udendørs langs kajkanten, der hvor Gudenåen løber ud i Randers Fjord.
Mathisen
Der er noget swung over indretningen og stemningen på Mathisen, der næsten kan få én til at glemme, at man faktisk sidder lige midt i Kronjylland og ikke i en stor storby. Det du kan mærke er historiens vingesus fra det mere end 150 år gamle hotel i kombination med en sikker designhånd. Maden er udsøgt og vinen valgt af prisbelønnet sommeiller.
Fladbro Kro
En oase i det grønne. Tæt på byen – helt ude i skoven ligger Fladbro Kro. Kun 10 minutter fra Randers C. Kgl. Privilegeret Kro anno 1737. Den nuværende bygning er fra 1859 og blev samme år besøgt af H.C. Andersen. Kroen tilbyder værelser i flot skandinavisk design og med egen terrasse. Kroen har tradition for højt niveau på gastronomi og smagsoplevelser.
Bolværket
Bolværet ved Fjordlejet i Randers er med sine enestående beliggenhed et helt særligt sted i byen. Det er ikke en restauration eller en cafe, men måske mere et uhøjtideligt spisested og rammen for det gode samvær på kanten af vandet og dog stadig i byen. Menuer, vine og øl m.v. er alt sammen retter og drikkevarer, der er valgt med hjertet.
I køkkenet og bag ved bolværksvæggene har vi et hold af dygtige og passionerede kokke, der elsker at lave gode og velsmagende retter. De gør deres bedste uanset om det er lokal fisk eller mellemøstlig bulgur. I baren er erfarne bartendere, der gerne lader sig udfordre på vin, øl eller cocktails.
Special Smørrebrød – Paaskesønnernes Gård, Randers ældste hus
Mere dansk med rødderne dybt forankret i byens historie findes ikke. Brødrene Anders, Per og Niels Paaske opførte en prægtig købmandsgård i 1400-tallet. De var dygtige købmænd, gik kirken i bedene med ved at bygge i fuldmuret teglsten og ikke i bindingsværk. Og så kalkmaleri i stuen. Det var også forbeholdt kirken. Brødrenes succes skabte misundelse hos Herremanden på Gammel Estrup Lave Brock, der i arrigskab ræbte Niels.
I dag er forhuset tilbage og danner de hyggelige rammer om en typisk dansk restaurant med flot smørrebrød og typiske danske småretter. Der er lagt vægt på det hjemmelavede, den god kvalitet og en god stemning.
Her kan du i det hyggelige hus fra 1400-tallet, byens ældste, tage en pause med godt – rigtig godt dansk smørrebrød og lækre anretninger. Friskbagte kager og brød til en afslappende brunch. De flere hundrede år gamle kalkmalerier omkring kaminen, spor fra dengang der var Købmandsgård og med udsigt til byens gamle Rådhus og Torvet skaber rammerne om et mindeværdigt besøg i Randers.
Tips & tricks
Øl
Øl har spillet en stor rolle i Randers. Det legendariske Thor Bryggeri lancerede det guldmedaljevindende Blå Thor og det stærke Buur Øl.
Pipelinen dybt under Storegades brosten forsyner folket med øl såvel indendørs som udendørs. Strømmen af kold Thor fadøl er uendelig, og altid en garanti for byens forlystelsesgade. 6 x 1000-literstanke med Thor-øl forsyner, via et 2.5 km langs ledningsnet diverse af gadens beværtninger med fadøl.
Har I lyst til en tur rundt til cafeer, beværtninger og barer i Randers C med et billethæfte der giver adgang til 6 smagninger i et medbragt 18 cl. glas, skal du prøve en Randers Beerwalk. Køb BeerWalk her.
Randers Bryghus. Tag på besøg på micro bryggeriet Randers Bryghus og smag på frisktappet øl hver onsdag. Køb billet her.
Gårdbutikker
Vær opmærksom på de mange gårdbutikker, der er i området.
Kontakt os
Du er også altid velkommen til at kontakte os på amk@goranders.dk
eller 23 23 92 28.